Stemningsbilleder til markedsføring og SoMe. Et billede siger mere en 1.000 ord. Derfor kan du med fordel bruge billeder aktivt i din markedsføring. De rette billeder kan være med til at illustrere en stemning, som kan underbygge det produkt, som du kan tilbyde dine kunder.
Om det så er et konkret fysisk produkt, en ydelse eller et statement, så vil du med billeder kunne ramme en større målgruppe med det samme, end hvis du skulle forklare det samme med ord. derfor giver det god mening, hvis du i samarbejde med en professionel fotograf finder det helt rigtige setup og får taget en række gode billeder af salgsfremmende stemningsbilleder.
Hvilke stemningsbilleder kan det for eksempel være?
Når motiverne til sådan nogle stemningsbilleder skal udvælges, så kan det være enten noget helt oplagt eller noget med et tvist. Sælger du for eksempel økologiske varer, så vi det være oplagt at gå ud i naturen og finde nogle motiver som fritgående dyr, rent vand, skov eller lignende. Det kan også være billeder af den lykkelige familie i helt hvidt tøj eller tilsvarende idylliserende billeder. Det kan også være billeder af indespærrede dyr, urent vand, forurening og syge børn eller tilsvarende dystopiske billeder, der kan være med til at få folks øjne op for, hvad den gale udvikling kan føre med sig.
En parfume kan sælges med romantiske billeder, biler kan sælges med fartglade motiver og så videre. På den måde skaber billederne en stemning, som forbrugeren gerne vil opnå ved at købe det pågældende produkt. Der er salg i illusioner.
Brug din fotograf som inspirator
Den professionelle fotograf har stor erfaring for netop denne type fotos. Desuden vil han eller hun altid være åben for udfordringer, der kan bringe ekspertisen i spil, og som kan løses kreativt. Kom med dine idéer eller tanker, og sammen kan I så nå frem til det helt perfekte setup og den helt rigtige vinkel på billederne.
Det kan også godt være, at du kun har nogle vage forestillinger om løsningen, og du gerne vil give fotografen frie hænder til at løse opgaven. Det kan der komme nogle meget spændende billeder ud af. Det er vigtigt, at dine billeder skiller sig ud fra mængden. Vi lever i en meget billedmæt tid, så det kræver noget at skabe nogle billeder, som ikke findes i et hav af varianter i forvejen. Der skal tænkes kreativt. Her er det fint at sparre med fotografen.
Læs mere: